Terapi i naturen
Udendørs psykoterapi hos Psykologo, kombinerer fordelene ved ophold i naturen og fysisk bevægelse med evidensbaseret psykoterapi – for at give dig de bedste betingelser for at arbejde med dine problematikker.
Flere store tænkere har i tidens løb brugt gåture i naturen når de havde brug for at udvikle deres ideer og flytte sig mentalt, herunder bl.a. Charles Darwin og Jean-Jacques Rousseau.
Forskning har siden vist at ophold i naturen har positiv psykologisk effekt på menneskers mentale helbred. Bl.a. styrkes vores kognitive funktioner, herunder vores evne til opmærksomhed og koncentration – efter selv korte ophold under åben himmel. At opholde sig i naturen genoplader således vores evne til målrettet opmærksomhed, som er en begrænset kognitiv ressource og som netop er den type opmærksomhed der i vores moderne liv ofte bliver presset til grænserne og kan føre til mental udmattelse.
Ophold i naturen og naturen som ramme for terapi, har desuden vist sig gavnlig ift. at sænke symptomer på og oplevelsen af depression, angst og stress.
Studier viser videre, at kropslig bevægelse i form af gang har en positiv indvirkning på en lang række psykiske lidelser, herunder angst og depression. Derudover øges vores kreativitet, hvilket kan være særdeles gavnligt i en terapeutisk sammenhæng, hvor formålet ofte er at arbejde med at forstå, tænke og handle på nye måder.
_______________
Hvis du vil læse mere:
- Berman, M. G., Jonides, J., & Kaplan, S. (2008). The Cognitive Benefits of Interacting With Nature.
- Jordan, M. (2015). Nature and therapy: Understanding counselling and psychotherapy in outdoor spaces.
- Mygind, L., Hartmeyer, R., Kjeldsted, E., Mygind, E., & Bentsen, P. (2018). Viden om friluftslivs effekter
- Martinsen, E. W. (2018). Kropp og sinn: Fysisk aktivitet – psykisk helse – kognitiv terapi.
- Oppezzo, M., & Schwartz, D. L. (2014). Give your ideas some legs: The positive effect of walking on creative thinking. Journal of Experimental Psychology: Learning, Memory, and Cognition,
.